Læreværelset.

Læreværelse 2

Læreværelse 1

Ved første indtryk får man en oplevelse af, at det er mere kaos end orden der hersker på læreværelset, hvilket måske også til dels er korrekt. Men der er ikke mere kaos end, at intet er væk. Mine kollegaer er den slags mennesker, der hersker og trives bedst i kaos, hvorimod jeg selv trives bedst med en lille smule orden og ro omkring mig. På den måde komplementere vi hinanden rigtig godt, når jeg ikke kan overskue deres kaos, så er de rigtig gode til at hjælpe mig med at navigere i det, og samtidig hjælper jeg dem når de har behov for lidt orden i deres kaos. Pt. er vi 16 faglærer i tømrerafdelingen, hvoraf vi er 4 tilknyttet grundforløbsafdelingen.

 

Hjemmekontoret/køkkenet.

Køkken

Dette er det sted jeg forbereder mig mest muligt, da det er her jeg finder den fornødne “u”ro til at kunne koncentrere mig bedst muligt. Her er jeg omgivet af de personer, der betyder allermest for mig, og deres “larm” er sjældent andet end en behagelig baggrundsstøj. På trods af, at John Hatties “Synlig læring” lægger til grund for Rybners læringsstrategier og han  mener, at lærerenes muligheder for at udvikle og planlægge i fællesskab er essentielt, for at opnå synlig læring, så har Rybners tekniske skole heldigvis også god forståelse for vores behov for at forberede derhjemme.